Kan alle lære Burlesque?
Ja!
Vores vigtigste budskab er, at alle kan lære Burlesque. Uanset alder, kropstype, erfaring eller mod på at stå på en scene (sidstnævnte er i øvrigt ikke et krav eller et must).
Burlesque er selvtillid, leg, kropsglæde og friheden til at være dig – præcis som du er.
Burlesque har ingen “rigtig” krop
Der findes ikke én Burlesque-krop. Der findes alle kroppe. Tynde, tykke, høje, lave, bløde, stærke, unge, ældre og vi kunne blive ved. Burlesque fejrer netop mangfoldighed. Det handler ikke om at passe ind i et ideal, men om at tage plads i sin egen krop og udtrykke sig med attitude, humor og sensualitet.
Mange opdager faktisk, at Burlesque er det sted, hvor de for første gang føler sig smukke og lækre, uden at skulle ændre noget ved sig selv.
Aldersgrænse? Nej tak.
Burlesque er ikke forbeholdt de 20-årige. Tværtimod. Livserfaring, selvironi og personlighed er kæmpe styrker i Burlesque. Uanset om du er i 20’erne, 40’erne, 60’erne eller derover, kan Burlesque være en fantastisk måde at bevæge sig på, udforske sin femininitet (eller maskulinitet), og have det sjovt, helt uden præstationspres.
Du behøver hverken danseerfaring eller mod
Mange tror, at de skal kunne danse, være smidige eller “turde vise sig frem” for at starte. Sandheden er, at Burlesque lærer dig alt det undervejs.
Burlesque kan være:
En sjov og anderledes form for træning
En tryg workshop, hvor grin og fællesskab fylder mere end perfektion
Et festligt indslag til polterabender, venindeaftener eller firmaevents
Eller et personligt frirum, hvor du øver dig i at stå ved dig selv
Det er dig der bestemmer tempoet, udtrykket og grænserne.
Burlesque handler ikke om at være sexet – men om at føle sig godt tilpas
Ja, Burlesque kan være sensuelt. Men det er først og fremmest selvudtryk. Det kan være elegant, sjovt, frækt, kraftfuldt, fjollet eller poetisk. Du behøver ikke være “sexet” på en bestemt made. Burlesque handler om at finde din måde at være til stede i kroppen på.
Så, kan alle lære Burlesque?
Ja. Hvis du har en krop, så kan du danse Burlesque.
Og måske opdager du, at Burlesque ikke kun er en dans, men en lille revolution i måden, du ser dig selv på… Tilmeld dig vores hold her og find ud af det!